Tag til toppen af Salzburg med verdens mest moderne gondollift

Skisæsonen er i fuld gang i De Østrigske Alper, og der er masser af fantastiske muligheder for skiglade danskere. 

En mulighed er Kitzsteinhorn, hvor den høje beliggenhed giver en lang skisæson, der varer helt fra efteråret til starten af sommeren, men det er ikke kun på ski, at man kan drage på eventyr. I Zell am See-Kaprun kan man klikke skiene af for en stund og tage på Kitzsteinhorn Explorer Tour. Turen er et sandt eventyr i højderne, hvor man sammen med en guide fra Hohe Tauern National Park tager turen fra 768 meters højde til det højest beliggende udkigspunkt i SalzburgerLand, Toppen af Salzburg i 3.029 meters højde. På turen lærer man både om plante- og dyrelivet på bjerget Kitzsteinhorn og oplever panoramaudsigten fra verdens mest morderne lift og SalzburgerLands første trekabels gondollift, “3K K-onnection”.

SalzburgerLand er danskernes foretrukne skisportsdestination i Østrig. Regionen tæller blandt andet de populære rejsemål Hochkönig, St. Johann in Salzburg, Skicirkus Saalbach Hinterglemm Leogang Fieberbrunn, Obertauern, Zell am See- Kaprun, Wagrain-Kleinarl og Salzburger Saalachtal. SalzburgerLand råder over mere end 2.000 kilometer pister i alle sværhedsgrader og flere end 280.000 hotelsenge.