Tre rejseforudsigelser fra Booking.com: Udlængsel, Valuta for pengene og En ny slags turister

Mange aspekter af vores liv er forandret som følge af coronavirus-pandemien, og rejser er ingen undtagelse. Den helt særlige verdenssituation kommer til at have indflydelse på, hvordan vi rejser i fremtiden.

Booking.com, der er en af verdens førende digitale rejseplatforme med mere end 20 års erfaring i rejsebranchen, har samlet data fra undersøgelser blandt mere end 20.000 rejsende fra 28 forskellige lande, der inkluderer søgedata og anbefalinger fra rejsende, for at kunne dele ni forudsigelser om rejser i de kommende år. Over halvdelen (53%) af de globale rejsende siger, at de ikke vil være trygge ved at rejse, før der er en vaccine eller behandling mod coronavirus. Dermed kan der gå lang tid, før vi igen kan udforske verden, så frit som vi før har været vant til. Men rejsebranchen vil fortsat tilpasse sig og være med til at stille rejselysten, når det igen er sikkert.

I nedenstående er de tre første af de ni forudsigelser fra Booking.com:

Udlængsel
På trods af adskillige bølger af rejseforbud, restriktioner og vedvarende usikkerhed er der ikke skruet ned for vores naturlige, menneskelige udlængsel. Under de seneste nedlukninger har to tredjedele (65%) af rejsende sagt, at de glæder sig til at kunne rejse igen, mens 61% siger, at de sætter mere pris på det at kunne rejse og ikke vil tage det for givet i fremtiden. De rejsende kan samtidig fortælle, at de planlægger at tage på nogenlunde lige så mange rejser både inden- og udenrigs i de 12 måneder efter rejserestriktionerne for deres land bliver fjernet, som de gjorde inden pandemien startede (marts 2019 – marts 2020).

Valuta for pengene
De økonomiske konsekvenser af tiden med coronavirus vil i sagens natur få flere mennesker til at kræve mere valuta for pengene i fremtiden. 62% af rejsende vil være mere prisbevidste, når de skal søge efter og planlægge et ophold, og 55% vil i højere grad gå efter tilbud og besparelser. Dette er noget som vi forudser, vil vare ved i flere år.
Den værdi som forbrugerne forventer, vil også være mere vidtrækkende end prisen. Næsten tre ud af fire (74%) ønsker større gennemsigtighed på rejseplatformene i forhold til afbestillingsregler, refunderingsprocesser og forsikringsmuligheder. Derudover siger 46% af de rejsende, at det er afgørende, at det overnatningssted de booker til deres næste ophold, kan refunderes, og for 36% er det lige så vigtigt at kunne ændre datoer gebyrfrit.
Selvom 70% af de rejsende meget gerne vil hjælpe rejsebranchen med at komme på fode igen, og 67% håber at deres bookinger kan hjælpe med at støtte lokalsamfund rundt om i verden, forventer de også mere fra rejsebranchen til gengæld. Der er behov for en fælles indsats for at kunne tilbyde mere værdi, bedre udvalg, større fleksibilitet og gennemsigtighed samt mere gennemtænkte oplevelser til fremtidens rejsende, der vil holde pengepungen lidt tættere til sig i 2021 og fremefter.

En ny slags turister
I en verden med coronavirus er lokale rejser rykket i forgrunden, da det stadig er nemmere, mere sikkert og glædeligvis også mere bæredygtigt i mange tilfælde. I den nærmeste fremtid vil mange rejsende fortsat være turister i deres eget land. 47% planlægger at rejse i deres eget land inden for de næste 7-12 måneder, og 38% gør det samme med lidt længere udsigter (over et år ud i fremtiden). Hvad angår lokale rejser planlægger 43% at udforske et nyt rejsemål i deres eget land eller region, og 46% siger, at de gerne vil bruge tid på at påskønne naturen i deres eget land. Samtidig siger 50%, at de planlægger at rejse et sted hen, de allerede har været før, uanset om det er i deres eget land eller ej, på grund af deres kendskab til stedet.
Oplevelser tættere på hjemmet er både billigere og mere tidsbesparende. Både rejsemål og overnatningssteder vil reagere på dette skift ved at tilbyde flere historiske og kulturelle udflugter, der både kan underholde og oplyse gæsterne. Derudover vil man kæmpe om turisternes gunst gennem originale oplevelser og tilbud såsom middage med en gæstekok og speciallavede cocktails. Brugen af Booking.coms kæledyrsvenlige filter er fordoblet siden rejserestriktionerne først blev indført, så der vil også være behov for at tage hensyn til vores firbenede venner i fremtiden. Overordnet set betyder dette, at roadtrips vil få et comeback, så vi kan køre til ellers glemte lokale perler, være med til at støtte lokale virksomheder og samfund der skal genopbygges, og genfinde stoltheden over den historie og skønhed, der ligger lige rundt om hjørnet.
De rejsende vil dog ikke helt afskrive deres kærlighed til at rejse langt væk. Mange ser stadig frem til igen at kunne tage på længere rejser, og næsten en fjerdedel (21%) planlægger at rejse til den anden side af jorden inden udgangen af 2021, en stigning fra 6% i slutningen af 2020. 

Her på sitet bringer vi de nærmeste dage flere forudsigelser fra Booking.com.