Airbnb vil bruge platform til virtuelle oplevelser

I et forsøg på at tilpasse sig situationen omkring Covid-19 åbner virksomheden Airbnb nu for en række oplevelser, der kan tilgås hjemme fra stuen uden at være fysisk til stede sammen med de øvrige deltagere. 

Træning med olympiske medaljevindere, meditation med en buddhistisk munk og en virtuel rejse til Tjernobyl. Det er blandt oplevelserne i Airbnbs seneste tiltag, der sker som en direkte konsekvens af rejserestriktionerne som følge af Covid-19. Airbnb ønsker med initiativet ligeledes at tilgodese de værter, der er bet apuestas Mexico plus økonomisk afhængige af deleplatformen.

”Forbindelser mellem mennesker er omdrejningspunktet for alle vores aktiviteter. Fordi det i øjeblikket er nødvendigt for så mange mennesker at blive hjemme, vil vi gerne give vores brugere mulighed for at være sociale og lære nyt på den eneste måde, der er mulig lige nu. Og det er virtuelt,” siger Catherine Powell, leder af Airbnb Experiences.

Airbnb Experiences blev etableret i 2016 og har til formål at tilbyde unikke oplevelser på tværs af kontinenter. Det er denne oprindelige tankegang, som det nye initiativ er udsprunget af. Blot med hensyntagen til verdens øjeblikkelige begrænsninger for turismen og den nødvendige hensyntagen til folkesundheden. Af samme årsag er alle traditionelle oplevelser i Airbnb Experiences sat på pause indtil videre frem til 1. maj.

At der er noget at komme efter i det nye Airbnb-katalog af oplevelser bliver understreget af, at det blandt andet er muligt at lære at trylle, at mikse de lækreste cocktails og at blive bedre til at indrette sin bolig. Alle oplevelserne er interaktivt tilrettelagt, således at man vil blive inkluderet i kurset og på samme måde som de traditionelle oplevelser, kunne stille spørgsmål til værterne. I alt er der oplevelser fra 30 lande med fokus på at skabe adgang til fremmede kulturer og traditioner uden rent faktisk at foretage en rejse til selve destinationen.

Højdepunkter fra de virtuelle oplevelser på Airbnb udgør følgende:

En skøjte-oplevelse med Nancy Kerrigan (Boston, Massachusetts)
Meditation med en japansk  buddhistisk munk (Osaka, Japan)
Magiens hemmeligheder (London, Storbritannien)
Forunderlig  kaffe og spådomslæsning (New York, New York)
Quarantini’s, GINspiration derhjemme (Bath, United Kingdom)
Lær at lave mexicansk salsa (Mexico City, Mexico)
Irsk folkedans masterclass (Galway, Irland)
Redningsgeder (Catskills, New York)
Virtuel cykeltur med dobbelt guldmedaljevinder og triatlet – Alistair Brownlee (Yorkshire, Storbritannien)
Lav Sonoma Ricotta-ost med mere (Sonoma, California)
Guidet meditation med sovende lam  (Loch Lomond, United Kingdom)
Bedstemors pasta (Rome, Italy)
Kaffelektion med den nationale dommer (Mexico City, Mexico)
K-BEAUTY 101 med tv-vært (Seoul, Sydkorea)
Hundene fra Tjernobyl  (Tjernobyl, Ukraine)
Skate Wheels Heals (Brooklyn, New York) 
Madlavningskursus med en marokkansk familie  (Marrakech, Morocco)
Workshop indenfor boligdesign (San Francisco, CA)
Lær at lave perfekte kinesiske dampede boller (Singapore)