TUI lancerer ny hotelplatform

Rejseselskabet TUI har lanceret en ny platform med 9.500 hoteller, som giver feriehungrende danskere mulighed for at vælge mellem endnu flere hoteller end tidligere. Målet er at tilbyde op imod 30.000 hoteller på platformen ved årets udgang.

TUI lancerer en ny platform, hvor kunder kan vælge mellem tusindvis af hoteller, som de kan bestille et ophold på uden nødvendigvis at flyve med en af TUI’s charterafgange derned. Platformen skal gøre det muligt for selskabets kunder selv at ”pakke” deres rejse – lige præcis som de selv ønsker, at den skal se ud.

”Charter er vores brød og smør, og vi vil fortsat investere i vores koncepter for blandt andet børnefamilier og voksne par. Men vi vil også have en bid af den øvrige rejseaktivitet. Vi vil ikke bare være ansvarlig for vores gæsters ene uges sommerferie om året. Vi vil også have, at de bestiller deres forlængede weekendferie i Paris, firedages tur til New York eller skiferie hos os,” siger Tommy Serban, kommerciel direktør i TUI.

TUI ser en stor efterspørgsel på fleksibilitet og skræddersyede rejser, og ved at tilbyde sine kunder adgang til tusindvis af hoteller verden over, får kunderne selv mulighed for at sammensætte deres rejse, som de vil. Samtidig betyder det, at kunderne ikke behøver være afhængige af et skulle besøge klassiske chartermål. TUI starter med at tilbyde 9.500 hoteller. I slutningen af året har de et mål om at nå 30.000 hoteller og på sigt endnu mere end det.

”Vi gør det muligt for vores gæster at vælge mellem tusindvis af hoteller verden over. Bestiller de en overnatning, er det fint, men forhåbningen er, at de så også bestiller deres lejebil, udflugt, flyløsning eller andet igennem os,” siger Tommy Serban.

Hotelplatformen blev lanceret i Sverige i december 2022 med stor succes. Platformen er siden hen blevet gennemtestet og lanceres nu i de øvrige nordiske lande.

TUI er verdens førende rejsekoncern og opererer sine hoteller, krydstogtskibe, flyselskaber og udflugter verden over.