Rejsemål for dig der elsker te: Kandy på Sri Lanka

Den 21. maj er den internationale dag for te. På denne dag kan du fejre teens kulturelle og økonomiske betydning verden over. I denne anledning deler Bangeforikkeatleve.dk i samarbejde med Booking.com et par af verdens bedste rejsemål for dem, der holder af den kendte drik. Hele 36% af de danske rejsende motiveres til at rejse, fordi de gerne vil prøve nye madoplevelser, og 48% siger, at det lokale køkken har indflydelse på deres valg af destination, så den internationale tedag er den perfekte undskyldning for at besøge et sted, der er omgivet af historie og skønhed. Lad dig inspirere af de spændende rejsemål.

I dag Kandy på Sri Lanka

Denne bjergrige by med en tåget himmel og en smuk sø er hjemsted for farverige regnskove og en række teplantager. Det var her den første te i Sri Lanka blev plantet, og det har nu udviklet sig til en blomstrende økonomi med over 600 teplantager fordelt på regionen. Udforsk området med encykeltur til teplantagerne og oplev byens vidundere. Turen starter ved Ceylon Tea Museum i Kandy og fortsætter 55 kilometer gennem frodige teplantager, hvor du kan holde pause og snakke med teplukkere og blive klogere på lokale varianter. Smag den forfriskende Ceylon-te, hvor hvert blad bliver nøje håndplukket for at sikre den gode kvalitet. Den er god både varm og som iste. 

Her skal du bo: Midt i teplantagen Madulkelle Tea Estate ligger det smukke og fredelige Madulkelle Tea and Eco Lodge. Her er afskærmede lodges og en pool med panoramaudsigt til de grønne bakker. Det har en perfekt beliggenhed tæt på seværdigheder som Hatale-vandfaldet og Knuckles-bjergkæden, der er på UNESCOs Verdensarvsliste. Når du ikke er ude for at udforske teplantagerne, kan du nyde et pragtfuldt måltid med friske råvarer fra hotellets have eller et lejrbål under stjernerne.