Sunclass Airlines fyrer op mod 200 medarbejdere

Det danske Sunclass Airlines har meddelt, at de vil skære deres udgifter grundet coronakrisen, og vil fyre op til 200 medarbejdere.

Sunclass Airlines flyver blandt andet chartergæster for rejseselskabet Spies.

“Udsigterne for de kommende sæsoner er nu så dystre, at vi er tvunget til at tilpasse forretningen en virkelighed med færre flyvninger. Derfor er vi nødt til at sige farvel til en lang række kompetente og værdsatte medarbejdere”, siger administerende direktør Torben Østergaard i en pressemeddelelse.