Stadig rekordbillige flypriser i maj
Skal du på storbyferie i Europa i maj. så er flybilletterne stadig rekordbillige. Det viser et pristjek foretaget af Dansk Flyprisindex, som udgives af prissammenligningssiden travelmarket.dk.
I pristjekket er der tjekket flypriser til 10 af danskernes mest populære byer til storbyferie i uge 20.
Prisen er faldet med 32% i gennemsnit fra København
Gennemsnitsprisen for de europæiske flybilletter fra København er kun kr. 368. Sammenlignet med prisen på kr. 544 i 2019 (før corona-pandemien), er gennemsnitsprisen for flybilletter fra København faldet med 32% for flyrejser i uge 20.
Flypriserne er dog steget i forhold til marts 2022, hvor de nåede bunden med en gennemsnitspris på kr. 289.
Blandt de rekordbillige flybilletter fra København i uge 20 er følgende (alle direkte fly):
London – kr. 119
Stockholm – kr. 151
Rom – kr. 217
Berlin – kr. 402
Barcelona – kr. 444
Amsterdam – kr. 514
Prag – kr. 520
Også rekordbillige flybilletter fra Aalborg og Billund
Flyver du fra Aalborg eller Billund er det også muligt at flyve billigt på storbyferie i Europa.
Fra Billund:
London – kr. 74
Wien – kr. 74
Rom – kr. 117
Prag – kr. 119
Fra Aalborg:
Stockholm – kr. 38
London – kr. 74
Rom – kr. 431
Alle priser er for flyrejser tur/retur inkl. skatter og afgifter
Se alle de billige flybilletter i Dansk Flyprisindex
“De stigende oliepriser har ikke haft nogen effekt på flybilletter, for i maj måned er de fortsat rekordbillige. En del flyselskaber har sikret sig kontrakter, der sikrer at olieprisen ikke stiger. De som ikke har, kan ikke sætte priserne op, for det er konkurrencen alt for hård til. Selvom danskerne for alvor rejser ud igen, er der fortsat meget mere kapacitet i markedet, end der efterspørges, og det presser priserne på flybilletter ned” – vurderer adm. direktør Ole Stouby fra prissammenligningssiden travelmarket.dk