2022 starter med rekordbillige flypriser

Priserne på flybilletter til europæiske rejsemål i uge 4 2022 er de laveste nogensinde, viser et pristjek foretaget af Dansk Flyprisindex der udgives af prissammenligningssiden travelmarket.dk.

Ekspert forventer en vinter med mange billige flyrejser til forbrugerne.

Billige flyrejser til populæreste rejsemål
Adskillige flyrejser er meget billige i pristjekket – blandt andet flere flybilletter til 10 af Europas mest populære storbyer, hvor gennemsnitspriserne fra både København og Billund er under kr. 500.

Følgende er nogle af de rekordbillige flypriser for rejser i uge 4:
Billund – Amsterdam, Pris: 769,- (tidligere billigste: 840,-)
København – Barcelona, Pris: 399,- (tidligere billigste: 400,-)
Billund – Prag, Pris: 102,- (tidligere billigste: 150,-)
Billund – Rom, Pris: 86,- (tidligere billigste: 150,-)
Billund – London, Pris: 51,- (tidligere billigste: 80,-)*
Billund – Paris, Pris: 368,- (tidligere billigste: 815,-)*

* Billigste flypris målt i alle uger siden pristjekket blev startet i 2009.

Gennemsnitsprisen på flybilletter fra Billund til europæiske lufthavne er på kr. 455 og dermed 11% billigere end den hidtil laveste gennemsnitspris på kr. 514, som blev målt i 2019.
Fra København er gennemsnitsprisen kr. 423 og er dermed en anelse lavere end i 2016, hvor gennemsnitsprisen på europæiske flyvninger var på kr. 425.

“Der er utrolig meget kapacitet i markedet, og efterspørgslen er lav på grund af Corona situationen. Samtidig konkurrerer flyselskaberne som aldrig før, og de er pressede. Derfor har forbrugerne fortsat mulighed for at rejse meget billigt. Jeg vurderer, at priserne vil være rekordlave et godt stykke ind i 2022” – udtaler direktør Ole Stouby fra prissammenligningssiden travelmarket.dk.