Nyt initiativ vil fremme grønnere rejser

TravelGreen.dk er navnet på et nyt initiativ, der vil hjælpe danskerne til at rejse grønnere og samtidig uddele legater til iværksættere med idéer inden for grønne rejser og transport. 

TravelGreen.dk vil udbrede budskabet om grønnere rejser til danskerne, og samtidig støtte iværksættere med Det Grønne Iværksætterlegat. Initiativtager til TravelGreen.dk, Claus Bermann, forklarer: “Dette er vores bidrag til en lidt grønnere verden, hvor vi uddeler penge til iværksættere, som har konkrete idéer til grønnere måder at rejse på. Verden står over for en energikrise, og mere end nogensinde er der brug for grøn omstilling. Det gælder også inden for rejsebranchen.”

Guider danskerne på ferien
Portalen vil løbende udarbejde guides og informationskampagner til fordel for grønnere rejser. Claus Bermann uddyber: “Vi har en generel grøn rejseguide, som kan benyttes på de fleste rejser. Derudover har vi som noget af det første udgivet en særguide til grøn camping. Det er en guide til campinggæster og en hjælp til campingpladser. Den hjælper campinggæster med en masse råd og oplysning omkring, hvordan man tilbringer sin campingferie grønnere og mere skånsomt for miljøet.”

Det Grønne Iværksætterlegat
En del af TravelGreen.dks formål vil være at uddele Det Grønne Iværksætterlegat, som skal støtte iværksættere med mangel på startkapital med grønne og bæredygtige projekter, som kan gøre rejsebranchen mere grøn. Claus Bermann fortæller:  “Det Grønne Iværksætterlegat uddeles to gange årligt, og i første omgang kan der ansøges op til 25.000 kr. af iværksættere, som mangler finansiering til deres idéer. Vi har allerede fået meget positiv respons fra iværksættermiljøet og flere væksthuse, som vi har været i kontakt med. Vi håber at få mange gode ansøgninger hvert år.”

Allerede stor interesse fra sponsorer
Hjemmesiden gik i luften i midt af juli og har allerede nu sponsorer, som støtter op omkring projektet. Det er især hjemmesider og selskaber i netop rejsebranchen, som kan se ideen. Claus Bermann forklarer: “Selvom vi gik i luften midt i sommerperioden, har vi oplevet stor interesse fra sponsorer, som allerede har meldt sig på projektet. Det er vi naturligvis meget glade og tilfredse med. Nu ser vi frem til rigtigt at gå i gang med arbejdet og udvikle på hjemmesiden, når sommerferien rigtigt slutter.”

Der kan søges om legat via https://www.travelgreen.dk/det-groenne-ivaerksaetterlegat/