Booking.com deler de bedste destinationer og aktiviteter der vil give dine rejseplaner nyt liv og genoplade dine batterier i 2022
I 2022 kommer vi forhåbentlig tilbage til rejselivet med manér, og Booking.coms rejseforudsigelser viser at folks lyst til at rejse vil være i fuldt flor det kommende år. Efter mere end et år med rejserestriktioner der hele tiden ændrer sig, anerkender folk de fordele som rejser har for helbredet og velværen, og at komme væk hjemmefra bliver den vigtigste form for selvpleje i 2022. Det handler ikke bare om at slikke sol eller at booke et velfortjent yogaophold. For halvdelen af de danske rejsende (51%) handler det om at koble af fra dagligdagen for at få genopladet batterierne, og 39% af de disse rejsende siger at en god måde for dem at koble af fra hverdagen er ved at engagere sig i en aktivitet, som de normalt ikke har mulighed for.
Med det i tankerne deler Booking.com en liste over aktiviteter der kan være med til at genoplade batterierne, sammen med de rejsemål der er blevet anbefalet mest til disse typer aktiviteter, for at inspirere de rejsende til at komme væk fra det hele og opleve noget nyt, når de er på ferie i 2022.
Tag på vandretur i bjergene
At indånde den friske luft på et nyt sted mens du udforsker landskabet er en fantastisk måde at genoplade batterierne på. Uanset om du skal gå langs stierne i Strążyska-dalen eller vandre i Tatra-nationalpark, er Zakopane i Polen ideel for dem der ønsker at koble af ved at tage på vandretur næste år.
Flotte mountainbike-stier
Riva del Garda, Italien har mere end 360 stier der kan udforskes på mountainbike, og det er derfor ikke nogen overraskelse at stedet bliver stærkt anbefalet af rejsende på Booking.com til denne aktivitet. Dem der godt kan lide at koble af med adrenalinfyldte cykelture, vil elske den fantastiske udsigt over Gardasøen og Trentino-bjergene på disse stier.
Billedskønne steder
Kreative rejsende der nyder at tage billeder på deres rejser for at slappe af, vil elske at have det pulserende liv i Paris, Frankrig som baggrund. Hvis du ønsker at lade dig inspirere til smukke fotografier i Montmatre-kvarteret, kan du muligvis finde den perfekte komposition på en byvandring på egen hånd i området.
Bliv et med naturen
Et adrenalinsus kan være lige hvad du behøver, for at føle dig genopfrisket. Queenstown, New Zealand er det perfekte sted at tage hen for at dyrke spændende udendørsaktiviteter. Denne adrenalinfyldte by ligger på bredden af Wakatipusøen og er kendt for sin adventuresport der virkelig får dig ud af din komfortzone.
Beroligende snorkling
Sharm el Sheikh, Egypten er det perfekte sted til at fordybe dig i en afslappende undervandsverden af koralrev hvor du kan se store stimer af tropiske fisk, skildpadder og pigrokker. Hvad med at udforske dybet i Ras Mohammad National Park på en snorkeltur?
Bedst til bådsejlad
Nogle gange er alt hvad man har brug for, en dosis hav. 73%* af de danske rejsende er enige om at det at kigge ud over havet eller en stor sø gør dem i bedre humør med det samme. Paraty på Brasiliens Costa Verde er kendt for sine sejlture, hvor man kan se smukke bugter og strandende Praia da Lula og Praia de Santa Rita.
Kom ud på pisterne
Sus ned ad pisterne, og efterlad alle tanker om dagligdagen på toppen af bjerget i Zermatt, Schweiz, der ligger nedenfor den ikoniske Matterhorn-bjergtinde. Stedet er anbefalet til styrtløb, og den betagende udsigt og friske luft i håret vil øjeblikkeligt give dig ny energi.
Rid på bølgerne
Når du er i Kuta i Indonesien har du ikke brug for at lyt på en optagelse af bølger der skvulper ind over sandet for at kunne slappe af. Her finder du en 2 km lang strækning af sand og vand, så det er det perfekte sted til dem der slapper bedst af ved at padle ud og surfe på bølgerne. Kuta er et af de få steder på Bali hvor der ikke er rev på bunden, og er derfor det perfekte sted til både begyndere og erfarne surfere.
Oplev dyrelivet
Det handler ikke altid om adrenalinsuset. Hvis du godt kan lide ro og at fordybe dig i naturen, er det en meget meditativ aktivitet at kigge på fugle. Det er en ideel måde at koble af på når du er væk hjemmefra. Udawalawe National Park, på Sri Lanka er hjemsted for over 150 fuglearter, og her vil du være i en helt anden verden og blive beroliget af al den fuglesang der omgiver dig.