3 byer fodboldfans skal besøge i 2021

Fodbold er populært overalt og dermed adskiller sporten sig fra andre sportsgrene. Tag bare sportsgrene som håndbold, cricket eller rugby. I Indien er cricket utroligt populært, men spørger du dem, hvem Mikkel Hansen er, vil der ikke være mange, der kan svare på spørgsmålet. Omvendt er sportsgrene som cricket og rugby ikke særlig udbredte i Danmark, mens begge sportsgrene er kæmpestore i England.

Fodbold derimod kender alle, lige meget hvor du tager hen. Hvert fjerde år kan fodboldfans verden over følge med, når verdens største sportsbegivenhed finder sted. Nemlig VM i fodbold. På TV følger seere også med hver uge, når der spilles Champions League, La Liga eller en af de andre store ligaer, men for fans der vil tage sin passion til det næste niveau, så bliver det ikke bedre end at se kampene live på stadion. Vi kigger derfor nærmere på tre fodboldgale byer, som fodboldfans bør besøge i 2021.

Milano
Milano er kendt som modebyen, hvor mange eksklusive brands har hjemme. Hos fodboldfans er byen dog lige så kendt for sine to fodboldhold AC Milan og Inter, der regnes for at være to af verdens største klubber. Her spiller flere af de bedste spillere, inklusiv danske Christian Eriksen, der efter en svær start på tilværelsen i Inter, nu ser ud til at have fundet formen. Således fik han for nyligt ros af hans træner Antonio Conte, hvilket tegner godt for Eriksens fremtid i det italienske. Formår du at få billet til en kamp mellem Inter og AC Milan, så kan du godt forvente festfyrværkeri. Milan-derbyet er nemlig kendt for at være et af de mest passionerede opgør i fodboldverdenen. Så sørg for at placere dig i den rigtige ende af stadion, så du ikke hepper på det forkerte hold.

Madrid
Hvis du tager til Madrid, så er det sikkert for at se Real Madrid. Men faktisk kan det også være en stor oplevelse at besøge byens andet hold, Atlético Madrid. Begge klubber er blandt de absolut bedste i verden, og både Real Madrids Bernabeu og Atléticos Wanda Metropolitano er derfor to stadions, du roligt kan skrive på listen over stadions, du bør besøge som minimum en enkelt gang i dit liv. 

Faktisk har Atlético gang i en yderst succesfuld sæson, hvor tilgangen af angriberen Luis Suarez virkelig har gjort underværker. De spiller nemlig utroligt god fodbold, og holdet ligger også øverst i tabellen foran FC Barcelona og Real Madrid. Atlético regnes derfor også som favoritter til at vinde La Liga, når vi kigger på sports betting, og med Suarez i topform er det slet ikke utænkeligt, at det kan ske. Der er derfor garanti for høj stemning og flot fodbold, hvis du tager til Madrid. Når du ikke ser fodbold, kan du bruge tiden på at kigge butikker i Madrids smukke gader, mens du spiser lækker tapas.

München
Det mest succesfulde hold i tysk fodbold har hjemme i det sydlige Tyskland, nærmere betegnet München. Klubben der sidste år vandt Champions League har nogle af Tysklands bedste fans. Der er således altid masser af larm, underholdning og drama, når Bayern München spiller sine kampe på Allianz Arena.

Lige meget om du er til italiensk, spansk eller tysk, så kan du altså se frem til fantastiske stadionoplevelser, som kan få et hvert fodboldhjerte til at banke ekstra af glæde.