Gøteborg bevarer førstepladsen blandt bæredygtige destinationer i verden

Verdens førende inden for bæredygtighed – for sjette år i træk ligger Gøteborg i toppen som den mest bæredygtige destination. Onsdag 9. november blev resultaterne af Global Destination Sustainability Index 2022 afsløret, hvor 70 byer i verden deltager.

”Det er en fantastisk anerkendelse af Gøteborgs langsigtede bæredygtighedsarbejde. At fastholde topplaceringen for sjette år i træk er en bedrift, der viser, at byen og hotelbranchen tager bæredygtighedsarbejdet alvorligt og udfordrer andre byer til at gøre det samme,” siger Peter Grönberg, CEO hos Göteborg & Co.

Global Destination Sustainability Index (GDSI) er en sammenlignende rangliste startet i 2016 af organisationen Global Destination Sustainability Movement. Siden starten har Göteborg været placeret i toppen hver gang. Det er bæredygtighed i alle dimensioner, der måles; økologiske, sociale og økonomiske. Men for at komme højt på ranglisten er det ikke kun vigtigt, at hotelbranchen er engageret og involveret, men også hvordan byen generelt arbejder med bæredygtighedsspørgsmål.

Gøteborg indtog førstepladsen foran Bergen og København. Marginerne var ikke store, hvilket viser, at flere og flere destinationer arbejder aktivt og succesfuldt med bæredygtighedsspørgsmål.

”Vi er enormt stolte over at igen at stå øverst på listen. Konkurrencen er hårdere end nogensinde tidligere, hvilket er meget glædeligt, da bæredygtighed er vigtigere end nogensinde. Vi vil være pionerer og selvfølgelig fastholde positionen, der motiverer os og gør vores destination attraktiv. At kunne tilbyde et bæredygtigt udbud og turisme på destinationen, der giver mere, end det kræver, er gavnligt for turisterhvervet, for borgerne i Göteborg og dem, der besøger os,” siger Katarina Thorstensson, bæredygtighedsstrateg hos Gøteborg & Co.

Om Gøteborg

Gøteborg blev grundlagt i 1621, og er Sveriges andenstørste by. Byen ligger ud til den svenske vestkyst – kun få timer fra Danmark. Gøteborg byder på små specialbutikker, gallerier, restauranter, caféer og hyggelige konditorier og er omgivet af en smuk skærgårdsnatur. Byen er blandt andet kendt for Liseberg – Nordens største forlystelsespark – samt sit meget omfattende kulturliv og er ofte vært for større arrangementer som koncerter, store sportsbegivenheder og festivaler. Se mere: https://www.goteborg.com.