Rejseselskab klar med billetter til Palma Marathon Mallorca

Nu er det muligt for TUI’s danske gæster at bestille billet til at løbe hel-, halv- eller ni kilometer-maraton på Mallorca samt deltagelse i aktiviteter som morgenløb, udstilling og pastafest.

Den 20. oktober 2024 skydes dette års udgave af Palma  Marathon Mallorca i gang med rejseselskabet TUI  som titelsponsor og eksklusiv distributionspartner. Derfor er det helt ekstraordinært nu muligt for rejseselskabets danske gæster at bestille deres billet til løbet direkte på TUI’s hjemmeside.

Til den tyvende udgave af Palma Marathon Mallorca forventer arrangørerne i år mere end 10.000 deltagere fra 50 forskellige lande. De sceniske omgivelser langs havnepromenaden og gennem den gamle bydel kombineret med godt vejr og en fantastisk atmosfære har gjort løbet populært de seneste år.

Deltagere kan melde sig på hel-, halv- eller ni kilometer-ruten, ligesom aktiviteter som morgenløb, udstillinger og pastafest er en mulighed