Fantastiske madmarkeder der kan inspirere til gastronomiske rejser: Rom, Italien

Forbered dig på at dine tænder løber i vand og maven rumler når du ser nærmere på nogle af de bedste madmarkeder rundt om i verden der kan inspirere til et ophold med fokus på fantastiske smage og kulinariske eventyr. Prøv lidt af det hele, fra lokale favoritter til internationale retter, i en afslappet atmosfære side om side med andre rejsende og de lokale. Når alt er samlet under ét tag, er der noget for enhver – veganere, kødspisere og alle derimellem. På et madmarked kan du altid få stillet sulten, uanset om du er til det søde, det salte, noget stærkt eller mildt. 51% af danske rejsende drømmer, ifølge en undersøgelse fra Booking.com, om at besøge de bedste kulinariske destinationer på deres næste rejse, og derfor deler Bangeforikkeatleve.dk syv madmarkeder du ikke må gå glip af som inspiration til dine næste foodie-ferier. I dag Rom i Italien.

RomItalien
Rom er et paradis for foodies og naturligvis kendt for det lækre italienske køkken. Foruden Michelin-hædrede restauranter og familiedrevne pizzeriaer er der også madmarkeder at finde i Rom. Mercato Centrale Roma er et af dem. Det er åbent 365 dage om året og indeholder et udvalg af indendørs spisemuligheder i livlige og uformelle omgivelser. Her er der fokus på mad som et håndværk, så man kan bruge lang tid på at kigge de mange håndlavede produkter igennem, og her er alt fra hamburgere og pizza til pasta og gelato. Du kan også blive klogere på Roms madkultur med en guidet kulinarisk byvandring inklusive smagsprøver på 25 retter og vin og et besøg på det berømte Trionfale madmarked. 

Her skal du bo: Med en praktisk beliggenhed ved siden af Termini-togstationen og Mercato Centrale Roma er det moderne MODO Rooms & Suite Rome perfekt for rejsende der gerne vil spise fantastisk italiensk mad og tage på sightseeing. Der er udsigt til byen, og beliggenheden i Esquilino-området betyder at der er en kort gåtur til Colosseum og et udvalg af barer og restauranter i nærheden.