Ny rute fra Billund til Island

Antallet af ugentlige afgange fra Billund til Island vokser til fem – og dermed bliver Vestdanmarks adgang til Sagasøen væsentlig forbedret. Samtidig åbner ruten endnu flere muligheder for at rejse til Nordamerika. 

Tordag åbnede ruten til Reykjavik med PLAY Airlines. Passagererne fik serveret champagne og kage i gaten inden afgang mod Keflavik Lufthavn i det flotte, røde PLAY-fly

Island har masser at byde på og er en naturoplevelse af de helt særlige. Det er en populær destination blandt vestdanskerne, og derfor er det oplagt for PLAY at åbne en rute fra Billund. Derudover har en stor del af Billund Lufthavns optageområde en relation til Island – og faktisk har omkring 5000 personer i og omkring Billund rødder i Island.

PLAY har rutenetværk til oversøiske destinationer, og med bare ét stop åbner PLAY op for flere nordamerikanske destinationer: Baltimore, Boston, New York, Washington og Toronto.

“PLAY giver endnu flere muligheder for at komme ud og opleve verden – både Islands fantastiske natur, den blå lagune og mange andre skønne seværdigheder. Men med PLAY på platformen kan vi i endnu højere grad give vores rejsende mulighed for rejse oversøisk til det nordamerikanske kontinent. Vi er glade for at byde PLAY velkommen i Billund Lufthavn”, fortæller Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn, og Birgir Jónsson adm. direktør for PLAY fortsætter:

“Vi er glade for at kunne fejre PLAY Airlines’ første flyvning fra Billund til Island og videre til Nordamerika. Dette er en vigtig milepæl for vores virksomhed, da vi tilbyder prisvenlige rejsemuligheder til vores værdsatte passagerer. Vi udtrykker vores dybeste taknemmelighed over for alle, der har støttet os på denne rejse. Sammen tager vi hul på et nyt kapitel, hvor vi forbinder mennesker til deres drømmedestinationer med PLAY Airlines”.

Flyv til Island fem gange ugentligt 
Med PLAY Airlines’ rute får vestdanskerne nu en endnu større tilgængelighed til den islandske vulkanø fra Billund Lufthavn – PLAY har to ugentlige afgange: torsdag og søndag. PLAY er ikke det eneste flyselskab, der flyver ruten til Reykjavik. Icelandair har nemlig allerede tre ugentlige afgange til Island fra Billund Lufthavn, mandag, onsdag og fredag. Derfor er der nu mulighed for at flyve til Island fem dage om ugen fra Billund Lufthavn.
PLAY Airlines kommer til at flyve torsdage og søndage fra 15. juni til 29. oktober med afgang fra Island kl. 06.45 islandsk tid og lander i Billund Lufthavn kl. 11.45 dansk tid. Turen har en reel varighed på tre timer. Returflyet fra Billund-Keflavik afgår kl. 12.45 dansk tid, og er i Keflavik kl. 13.55 islandsk tid.