Sanlúcar De Barrameda (Cádiz) – Den nye spanske gastronomiske hovedstad i 2022

Sanlúcar de Barrameda (Cádiz), er blevet udpeget som spansk gastronomisk hovedstad 2022. En udmærkelse, der uddeles årligt af forbundet for spanske journalister og forfattere  (FEPE). Det er første gang, siden oprettelsen af prisen i 2012, at det ikke er en provinshovedstad, der kåres som vinder. Den lille by overtager prisen fra Murcia, og bliver nu værdsat for sin gastronomi, sine vine og de lokale produkter.

Juryen fremhævede blandt andet, byens ekstraordinære udbud af fremragende land- og havprodukter, deriblandt Sanlúcar-rejerne og sherryen ”manzanilla” der allerde er meget berømte i hele Spanien og helt unikke i byens gastronomiske univers, der består af et traditionelt men også innovativt køkken. Derudover byder Guadalquivir-floden og parken Doñanas naturlige miljø på de fineste livskvalitetsforhold; de legendariske hestevæddeløb, de mange solskinstimer samt byens gæstfrihed. 

Ud over stjerneprodukterne, består Gastronomia Sanluquena også af: Stegt fisk og blæksprutte, hvidløgsrejer med spejlæg, muslinger, rejeomeletter, hvidløgskartofler, Sømandsgryderetter havtaske med stegt brød, ris med and og meget mere.

Præsidenten for FEPE har rapporteret, at ud over de salgsfremmende aktiviteter, der er planlagt for 2022, vil Sanlúcar de Barrameda være vært for den årlige kongres for turistskribenter og -journalister i slutningen af næste år.