En by i Navarra er valgt som den bedste turistlandsby i Spanien

Lekunberri er beliggende i Navarra, det nordlige Spanien, cirka 30 km fra provinshovedstaden Pamplona og her bor bare omkring 1.574 indbyggere. Indbyggerne kan nu glæde sig over, at Lakunberri er blevet kåret som den bedste turistlandsby af World Tourism Organisation (UNWTO).

Denne fornemme pris fremhæver landdistriktsturismen og lægger vægt på at bevare den lokale kultur samt traditioner og at beskytte biodiversiteten. Statssekretæren for turisme i Spanien Fernando Valdés udtaler: “Turisme i landdistrikter er i stand til at skabe aktivitet hele året og det har en indvirkning på andre økonomiske sektorer såsom landbrugsfødevarer og kunsthåndværk og det fremmer også lokalt forbrug og giver prestige til lokale produkter “.

Byens borgmester Gorka Azpiroz udtaler: “Det er en stor ære at kunne placere Lekunberri internationalt som turistby. Lakunberri har altid taget godt imod alle, der har henvendt sig, og det vil vi fortsætte med”.

Udnævnelsen af den bedste turistlandsby, er gyldig i tre år og initiativet har til formål at mindske regionale uligheder og bekæmpe affolkning af landdistrikter. Formålet er også at fremme turismens rolle i påskønnelse og bevarelse af landdistrikter blandt andet ved at bevare lokale aktiviteter, kulturelle værdier, samt at fremme den lokale gastronomi.