Trendy rejsetrend for 2024: Merida i Mexico
I forbindelse med Booking.coms store undersøgelse om rejsetrends for 2024, præsenteres vi her på Bangeforikkeatleve.dk og vores søstersite www.VilGerneLEve.dk nu en række destinationer for 2024, som spås at blive populære blandt rejsende på globalt plan. I dag Merida i Mexico.
Mérida er kendt for sine tropiske regnskove og åndelige overbevisninger og tiltrækker rejsende, der søger inspirerende og udviklende oplevelser. Området er perfekt for gæster, der ønsker at finde ro og healing i en hektisk verden, og de har samtidig mulighed for at udforske mayaernes ældgamle visdom og kultur. Pust nyt liv i hverdagen ved at få lagt et maya-fødselshoroskop i byen eller deltag i enTemazcal-healingsceremoni, som er et terapeutisk dampbad der nærmest giver en både fysisk og åndelig genfødsel. Mérida ligger i køreafstand fra mange af de hellige ruiner i Yucatán, og den farverige hovedstad er et godt sted at udforske det gamle arkæologiske område Chichen Itza. En udflugt til Chichen Itza og Cenoteomfatter transport til og fra dette UNESCOs verdensarvssted og de imponerende jordfaldshuller dannet af sammenstyrtede huler, hvor de rejsende kan tage en forfriskende dukkert i det krystalklare vand. For næsten halvdelen af de rejsende(48%), der vil lære mere om oprindelsen af populære delikatesser på ferien i 2024, vil en byvandring med streetfood helt sikkert skærpe sanserne med et gastronomisk eventyr, hvor det er muligt at smage lokale retter som cochinita pibil (langtidsstegt svinekød) og panuchos (krydrede fyldte tortillas).