Michelin-rejsemål: Madrid

For mange er et besøg på en Michelin-restaurant ikke blot højdepunktet på deres rejse, men den primære årsag til rejsen. Bangeforikkeatleve.dk præsenterer derfor en række oplagte steder at besøge, hvor du netop drømmer om de bedste kulinariske rejseoplevelser. I dag Madrid.

Madrid, Spanien
Denne dynamiske hovedstad der er kendt for museer i verdensklasse og en afslappet livsstil, har en fantastisk madscene fyldt med internationalt trænede kokke der eksperimenterer med nye ingredienser og teknikker. Madrid har over 20 Michelin-restauranter med kokke i verdensklasse og er stedet at besøge for dig der ønsker en eksklusiv madoplevelse. Hvis du vil udforske byens madkultur, kan du tage på en privat kulinarisk tur med guide hvor du kan besøge mange forskellige spisesteder, tapasbarer og madmarkeder, smage lokale specialiteter og få et indblik i Madrids kulinariske traditioner.

Her skal du bo: Det moderne NH Collection Madrid Eurobuilding der er med i vores program for bæredygtige overnatningssteder, har en på samme tid minimalistisk og farverig indretning og tager den eksklusive gourmetoplevelse til et helt nyt niveau. Hotellet huser den 3-stjernede Michelin-restaurant DiverXO, der er skabt af Dabiz Muñoz, som er anerkendt verden over for sin kreativitet og dristige tilgang til madlavning. Retten “Galician lobster waking up on the beaches of Goa” kombinerer tandoor-tilberedning med sushi-ris og en hummerhoved-vindaloo – og ligner et sandt kunstværk på tallerkenen.